Louise Juhl

Det er ikke fordi, jeg ikke vil sige det, det er bare, at når det kommer til stykket, så er det egentlig ikke det, jeg vil sige, eller måske er det, men så er der så meget andet, jeg får øje på en hvid frø for eksempel, selvom sådan en slet ikke findes, den hvide frø, den findes ikke, eller jeg bider mine negle så tæt, at der løber blod ned ad mine hænder, rødt, ikke hvidt, og jeg rækker ud for at at tørre dem, men en kvinde ved siden af råber: “uh”, jeg tror, det er det, hun råber: “uh”, og griber mig om (h)åndleddet, siger: “lille pige da”, jeg siger, at jeg ikke er nogens lille pige, at det er fordi, jeg bider for hårdt og for længe,” i en frø, der ikke findes”, siger jeg, og jeg kan se, at hun ikke ved hvad hun skal stille op med blodet, den hvide frø, med mig, så hun slipper og jeg vinker og det hvide kvækker, det var ikke det her, jeg ville sige.