Hest XXIX

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg vågner et sted, der ikke vedrører, men dog involverer, mig, højst akavet, hoved, skulder, knæ og tå, et menneske, er det det, det er – et menneske? at bide negle, skeer, sure æbler med.
Det tager i gennemsnit syv sekunder at folde sjælens fem gram ud, det giver 0, 71428 gram sjæl per sekund, resten af dagen er et spørgsmål om at fordele alt det andet, der er 86.400 sekunder i døgnet, trækker man de syv fra, som sjælen forlanger, er der fortsat seksogfirstusindetrehunderedeogtreoghalvfems sekunder til resten af kroppen, hoved, skulder, knæ og tå, knæene kræver en anelse mere omhu end resten, men derudover: take your time.