Rute ti
by Louise Juhl Dalsgaard
Mormor tysser på fuglene, så de ikke vækker morfar. Det er hårdt arbejde, hun står op før solen, og mister flere gange sin forstand til mørket.
Senere tager også hjertet skade, det er vist nok noget med, at blodet løber den gale vej. “Hun har altid gået sine egne vej”, siger morfar, og så taler vi ikke mere om det.
De opererer hende fem gange, lige lidt hjælper det: Fuglene bliver ved med at vågne, efter at hun er død.
Morfar begynder at stå tidligt op, han siger det er for at trøste dem, fuglene.