Sådan ligger landet.
by Louise Juhl Dalsgaard
Da jeg var fire, forsøgte jeg at få min fingre til at lystre, da jeg var seks, opgav jeg.
Lærte mig i stedet månederne at kende: januar, marts og august. Jeg tog ikke deres navne personligt; de svarede aldrig igen. Helt anderledes fingrene, der hævede til dobbelt størrelse, og bevægede sig steder hen, jeg ikke selv kunne nå.
Nu er det så november. De nøgne træer rammer mig i kødet, dér, hvor tiden fryser fast og vinteren begynder.