Louise Juhl

Kære søndag
Jeg opfinder hemmelige venner.
I dag har jeg fundet på en lille-lillefinger til venstre for tomlen. Jeg snakker med den, men kun inde i hovedet, for folk skulle jo nødigt tro, at jeg er skør.
“Lille lillefinger, hvis ikke det var fordi, du ikke findes, ville du være min bedste ven. Men du findes ikke, og derfor må vi nøjes med at lade som om,” siger jeg til den lille-lillefinger.
Er det ikke alligevel dér, alting ender? Med at vi lader som om?
Og hvis vi nu er gode nok til at” lade som om”, så ender det måske med, at det bliver ligesom, hvis vi ikke lod som om.
Man kunne begynde med kærligheden, for eksempel.
– Eller har du et bedre forslag?
Kh
L