Indsamling
by Louise Juhl Dalsgaard
Af og til rammer en kilometertung tavshed mine skuldre. Jeg standser og mærker og lytter. Efter Ingenting eller alt.
Jeg ved, at kun striber af dagsrester når gennem dit persienne-syn. Øjenlågsryk.
Op og ned. Op og ned.
”No more regrets”, synger Piaf-fuglen igen.
Og jeg rammes af en uklædeligt savn efter at trænge igennem. Rækker appellerende et bulet blikkrus frem med tryglende blik. Blot et greb i lommen, en symbolsk femmer til indsamlingen?
Først da mønten rammer bunden af kruset, kan jeg høre lyden af min skæbnes patetiske bliktromme. Hult klingende.
No More Regrets.
Du er sandeligt på store dybder i dag du blå hval:
“…høre lyden af min skæbnes patetiske bliktromme.”
Pas nu på at din pen ikke bliver så tro mod sin
egen figur så det kommer til at virke utroværdigt.
Anyway – for det indlæg vil jeg godt gi´en tiér –
“coinoffer – så meget ydmyghed overfor livet,
får du for en tiér – køb et happy meal, min ven.”
Du er sandeligt på store dybder i dag du blå hval:
“…høre lyden af min skæbnes patetiske bliktromme.”
Pas nu på at din pen ikke bliver så tro mod sin
egen figur så det kommer til at virke utroværdigt.
Anyway – for det indlæg vil jeg godt gi´en tiér –
“coinoffer – så meget ydmyghed overfor livet,
får du for en tiér – køb et happy meal, min ven.”
Well Tekst, din advarsel vælger jeg nu at sidde overhørig. Finder jeg mit liv svulstig-klamt og kunstigt, så skriver jeg det, hvadenten det virker utroværdigt eller ej. Jeg må jo være tro mod mig selv – ikke mod en mulig fortolkning…
Blåhvalen takker for tiéren, som dog ikke vil blive konverteret til et happy meal. Men måske et tilskud til et skrivekursus i troværdighed ? 😀
Balluet tør, hvor andre kun gi’r en tier 😀
Balluet tør, hvor andre kun gi’r en tier 😀
@Beo hahahaha Beo Afvæbnende som altid 🙂
@Ballast. Elsker din melankolske side. Mol-akkorderne er også de smukkeste, selvom det ikke lige er den “rien, de rien” hyppigst spilles i. Viljen til sejr – i den evige kamp. Der er noget meget storslået over den lille spurvs viljestyrke. Det lille væsen kunne fylde hele menneskehave med håb og fortvivlelse. Hun var selv et forpint væsen, men hvilken stemme, hvilken gave, hvilken ukuelig manifestation af alt det, der ikke er tilfældigt.
Beo: Du er for sej! Og ja, hvis jeg blot kunne nøjes med en tier, men der er vist mere hjælp behov 🙂
Penpal: Nu er jeg selv lidt klejn af statur, men jeg ejer desværre ikke “Spurven”s ynde. Gid det var så selv! Men pippe, det kan jeg da 😉
“Pip pip, sagde fuglen. Og dét havde den”
Jeg afvæbner også lidt Penpal. Er så porøs lige nu, at det er mit forsvar. Men tak for din modige åbenhed!
Folk, der kender udtrykket ‘at have hjælp behov’ vil altid klare sig godt.
Man har da lov at håbe….