Louise Juhl

Jeg har ikke nogen søster. Alligevel er hun begyndt at gøre væsen af sig. For nylig insisterede hun på, at hendes navn kom på postkassen sammen med mit. Først afslog jeg, men hun blev så vred, at jeg lod hende få sin vilje, og fik lavet et skilt til postkassen med begge vores navne. Kort tid efter mente hun, at det var et udtryk for diskrimination, at mit navn stod før hendes, og forlangte det omvendte. Herreste Gud, tænkte jeg, at den slags skal have betydning, så jeg fik lavet et nyt skilt med min søsters navn stående først.
For nylig begyndte hun at sende breve ud, de var ikke underskrevne, men vores fælles adresse fremgik af konvolutternes bagsiden. Brevene var stilet til mine venner, og alle svarede at jo tak, det gik godt, at det var længe siden og at de frygteligt gerne ville kigge forbi, hvornår det kunne passe?
Jeg skyndte mig naturligvis at svare, at brevene ikke var fra mig men fra min søster, og at der måtte være tale om en misforståelse, for hun kunne ikke tage imod besøg.
Vennerne svarede herefter, at det var dejligt, jeg havde fået selskab på matriklen; at de ofte havde været bekymret for, om jeg var for meget alene, og at de slet ikke var klar over,  at jeg havde en søster?
Så måtte jeg skrive tilbage, at det heller ikke er tilfældet, at jeg ikke har en søster. Jeg har også taget skiltet af postkassen for ikke at undgå yderligere forvirring, hvilket dog har resulteret i en voldsom vrede fra min søster, der truer med at gå sin vej.
Det vil jeg ikke risikere, så jeg har sat skiltet på plads igen.
Til gengæld har hun lovet mig at skaffe sig af med sin kat, jeg har jo allergi overfor pelsdyr.