Ensomig #449
by Louise Juhl Dalsgaard
Lea er min bedste veninde, vi er altid sammen. Vi følges i skole og vi følges hjem fra skole, så skilles vi. Akkurat inden for døren griber den ene telefonen, ringer og spørger den anden: ”hvad laver du?”
Vi følges ad.
Leas nummer er 98143453, en hemmelig og vigtig kode. Hendes mor hedder Jette, hendes far Gert, Gert er advokat og aldrig hjemme, senere bliver de skilt, der er et hul i døren, hvor han har slået en kost igennem.
Mandag leger vi hos Lea, tirsdag hos mig, sådan fortsætter det. Hver gang vi mødes, fordeler vi roller.
”Så sagde vi, at du var rig men ulykkelig, og at jeg var fattig og glad,” foreslår jeg. Men Lea vil ikke være ulykkelig og så vil jeg heller ikke være fattig, noget for noget. Lea bider negle, jeg gnider med den ene fod ovenpå den anden, så vil Lea hjem. ”Jeg gider ikke, hvis det skal være på den måde,” surmuler hun. Jeg løber hen og låser døren: ”Vi er ikke begyndt,” råber jeg, ”man kan ikke slutte en leg, man ikke engang er begyndt på.”
Lea bliver vred, hun slår mig på skulderene, ”lås op!” Jeg står fast, hun begynder at græde. ”Tudetøs,” fnyser jeg.
“Jeg tuder ikke,” hulker hun og sætter sig ind i tørreskabet for enden af bryggerset, læner sig op ad de varme rør. “Hvis det skal være på dén måde,” hikster hun, og hiver i lågerne til skabet. Jeg læner min ryg mod det lukkede skab, så hun ikke kan komme ud. ”Basta,” råber jeg og lægger mine arme over kors.
Klokken halv fire bliver en støttefod slået ned ude i carporten, det er min mor, der kommer fra arbejde. Hun hiver i døren, den er låst.
Jeg rejser mig med det samme, skynder mig at låse op. Lea benytter chancen, vælter ud af tørreskabet, helt rød i hovedet, en blanding af gråd og varme.
”Sikke da en velkomst,” griner min mor, ”hvorfor er døren låst?”
Lea og jeg ser på hinanden, ingen af os siger noget.
”Jeg har købt is, men det har i vist ikke tid til,” siger min mor og hiver en pakke op af tasken.
”Jo, dét har vi!” råber Lea, og løber ud i køkkenet, hvor min mor klipper en Sun Lolly med colasmag op til os hver. “Værsåartig de damer”.
Vi snupper isene, løber ud i bryggerset og sætter os begge med ryggen op ad tørreskabet. Vi skiftes til at sutte på hver vores is, vi griner.