Louise Juhl

En fugl er fløjet mod Thors rude, og nu vil han udskrives.
“Hvis fuglen skulle dø mod ruden, skal jeg også dø mod ruden,” klager Thor bag sin dør. Så følger Jens’ stemme:
“Vi skal allesammen dø, Thor, men ikke nu og ikke mod ruden.”
“Jeg vil dø. Mod ruden. Nu”
Thor hulker, men hans stemme er fattet, beslutsom, da han råber:
“Jeg VIL ud. Jeg VIL dø.”

De tilkalder den vagthavende, Doris.
Hun kommer med hurtige skridt, men sætter tempoet ned, da hun går forbi fællesstuen, hvor vi er kaldt sammen. “Hej”, smiler hun og vinker.
Det er kun Nete, der reagerer: “Daws do.”

Thea sidder og mumler. Hun lægger skiftevis det ene ben over det andet, så det andet over det første.
Hun vil skifte stue, mumler hun, hun vil ikke længere vil bo ved siden af Thor:
“Han er jo helt bimmelim.”
Nete svarer, at det sguda er derfor han bor, hvor han bor.
“Kan du ikke se det, Thea? Thor og Thea, tossernes titaner. De har placeret jer sammen af samme grund, face it,” griner Nete.

Thea bryder sammen, gemmer ansigtet i sine hænder:
“Whats up?” spørger Jens, der er kommet ind for at briefe om situationen.
Thea hulker højlydt, Nete ryster på hovedet:
“Business as usual,” svarer hun.