Louise Juhl

Jeg vil skrive “nulrer mos i mine hænder”, men skriver “tænder” og ser ingen grund til at rette. Det er med det in mente, det følgende fortælles.
I går stegte du flåede rødspætter til aften. Du vendte dem først i æg, så i mel, så i æg igen og til slut i rasp. Du stegte dem ved svag varme, en ad gangen, der var ikke plads til flere på panden. Åh at behandle sult med sådan en nænsomhed, sådan en omsorg. At risikere et ben i den gale hals for at stille sine behov. “If no risks, no joy” forestiller jeg mig, at du siger, men du siger ingenting, for du har munden fuld af fisk.
Jeg er modsat fuld af lort, mine øjne er mere døde end den rødspætte, der ligger på din tallerken. Der er vel ingen grund til at fortælle sandheden, så længe løgnen tjener os bedst? tænker jeg, og sutter fiskeskelettet fri for kød.