Louise Juhl

I stedet går jeg på biblioteket og stirrer på en udstilling af læsende figurer, to hundrede i alt, den næststørste samling af sin slags i verden. Jeg falder for en serie af læsende badedyrsænder i kraftig plast, af en eller anden grund føler jeg mig tilpas i deres selskab. Jeg ender med at tage et foto af mig selv foran de kulørte figurer. Bibliotekaren ser det og sender mig et smil, det er svært at afgøre, om det er et bekymret eller opmuntrende ét af slagsen. For at undgå misforståelser låner jeg en digtsamling af Raymond Carver og lader mig skrive op til en essaysamling om de seneste års økolitterære udgivelser. 

Senere handler jeg i Helsekosten: Urtete, økologiske persillerødder, sydesalt, og får en chokoladejulemand med som tak for købet. Jeg ved ikke om – eller hvordan – alle de her ting hænger sammen, men på vej tilbage finder jeg en kastanje, og da jeg er nået hjem presser jeg fire tændstikker i den – som en slags arme og ben. Det ligner næste begyndelsen til et menneske. Eller noget.