Louise Juhl

Jeg har fået en mail fra en ven, der spørger til min kommende roman, Alle dage tilbage. Hvad handler den om, vil han vide
Jeg forsøger at svare, men er tæt på at opgive, for det er svært. Havde det været nemt, havde jeg ikke skrevet en bog. Hvis de 193 sider, romanen strækker sig over, kunne opsummeres i et kort, præcist svar, ville jeg hverken have besværet mig selv eller læserne med en hel roman.
Jeg svarer:
Kære G
Rammen om romanen er de sidste tre måneder i en ældre kvindes liv. Kvinden har af lægerne fået en fået en terminal diagnose. Stadie IV, kalder de det. Alle ved, at der ikke findes et stadie V.
Hvordan lever man videre, når det eneste, der er tilbage at leve for, er at dø?
Romanen er et stilleben, som viser sig ikke at stå helt så stille, som man skulle tro. For når det ubegribelige er det eneste, der er tilbage, må man gribe om noget andet. I den ældre kvindes tilfælde er det hverken revolutionære opgør eller bungy jump, hun kaster sig over, men helt små ting. Gøremål hun har udført tusinde af gange før, men som hun nu udfører med den særlige omhu, der følger med at gøre noget for allersidste gang:
Tilberede en perfekt coq au vin.
Samle grøftekantsblomster.
Plante canadiske hønsebær, fordi?
Den slags handler bogen om:
Om kijafavin. Om udad- og indikroppenoplevelser – og en mærkelig drøm om en hest med meget røde læber.
En drøm, der viser sig måske ikke at være en drøm.

Alle dage tilbage udkommer på forlaget EC Edition den 15.juni.