Louise Juhl

I går talte jeg med en, jeg ikke kendte, Rasmus hed han. Han spurgte, er du træt af livet, jeg svarede, nej jeg er træt af mig.

Min første store kærlighed hed også Rasmus, han havde stort krøllet og meget rødt hår, elskede musik. En nat vækkede han mig og sagde: din ryg ligner et klaver, jeg ved ikke, om han talte i søvne.

Det sker, at jeg ikke kan få vejret. Det vil sige, jeg trækker vejret, men det når ikke frem, jeg får ingen luft eller – jeg trækker og trækker, til vejret er helt brugt op af al den trækken.

Rasmus siger, at jeg virker forpint. Jeg slår en latter op: Ha – Jeg er sgu ikke forpint, jeg er forkælet. Det er det jeg mener, siger Rasmus, det ha lyder meget pinefuldt

Der er ting, som går godt. Rasmus beder mig om at nævne nogle af dem. Min sukkulent har rejst sig, svarer jeg, jeg havde ellers opgivet den. – Og hunden, svulsten på højre bagben viste sig at være godartet.

I dag er det tirsdag. I Danmark afholdes kommunalvalg altid på tirsdage. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har fået en ny tid hos Rasmus.