Louise Juhl

Vores mødre var flittige, holdt sammen på det meste. Passede både udearbejde, indkøb, madlavning og mestrede samtidig det store overblik. Huskede at sende kort på selv de mindste mærkedage til fjerne slægtninge, vi ellers kun kendte ved fornavn. Tante Elly og Onkel Jens. Små firkantede kort med hilsner fra livet i praksis: “Hjerteligt tillykke, her er forsythiaen endelig sprunget ud. L har mistet sin første tand, ak ja, fra nu bliver tabene kun flere og større. Håber, du får en dejlig dag. Kh”. Konvolutten pyntede de med klistermærkeflag, en betænksomhed, vi børn tog for givet, men som vi årtier senere erkendte krævede hårdt arbejde. De fleste af os endte da også med at opgive på halvvejen. Vi lagde horoskoper i stedet, satte vores lid stjernernes gunst. De virkede af en eller anden grund mere pålidelige end menneskeheden.