Louise Juhl

Dagens tværsum er fire, nattens er mørke.
Jeg drømte om en fugl, der skreg og skreg – men uden lyd. Den sad på en gren i et træ uden blade og bevægede næbbet. Op og i. Op og i. Det gentog sig hele natten, jeg har aldrig hørt tavsheden tale så tydeligt før.
Alt er konkret: Fuglene findes jo, drømmene også.
Verden, der brænder, findes og lyset, der falder.
Alle os, der er bange, vi findes også, lige nu.