Nostalgitrip
by Louise Juhl Dalsgaard
Det har med garanti været en pestilens for naboen, men hele eftermiddagen har jeg skrålet med på følgende:
”Af og til / Kan det undre mig noget / al den tid jeg bruger/ på at finde en sjæl / Jeg griber efter noget, der flagrer og flakser / Jeg kan ikke fange mig selv / men jeg lever nok endnu en dag/
Og af og til kommer jeg så tæt på / Så tæt på noget, der ligner noget / man kan røre ved / og smage på / men så hører jeg mit eget hjerte slå / og jeg ved at det er lige ved at gå i stå.
Men jeg lever nok endnu en dag ”
Fra sangen: “Lever nok endnu en dag”, Berlin 84, Linnet/Salomonsen
Hvad er livet uden lidt sang for naboen?
God sang btw
The rockmammas – uhmmm… Godt, der stadig er liv i dem…
Hvis naboen er mellem 30 og 50, har han/hun med garanti skrålet med: “Men jeg lever nok endnu en dag…..”…
Knus Blogwoman
!!!! Åh jo! Husker den tekst som var den i går! Vildt hvad musik kan gøre ved følelsesregisteret. Det var Linnet selv der sang den der? Altså bortset fra at hun aldrig rigtigt har kunnet synge, så var det en fed musical. Det var det!
SpaceMermaid:
Min underbo er en irakisk flygtning som er det rareste menneske, der nogensinde har fået opholdstlladelse i Danmark, så han har 100% sikkert syntes det var herligt med lidt sang fra et mut folkefærd.
Men ærligt: De to aldrende sangerinder gør det en aaaaanelse bedre end Ballast Brusebadssanger.. 😉 Men den sang, den sang…den rykker for vildt!
Søde Blogwoman:
Kender du pladen “Berlin 84”? Det er SÅ fede tekster. Simpelthen så provokerende på den pikante måde. Og stemningen….Hvad skal jeg sige? Ikke “Boller fra Kohberg”, men “Prøv den!” 🙂
Knuskyskrammer
Alonzo:
Præcis!!!! Jeg var en smule bange for, om jeg nu skulle blive anset for at være sådan “søndag-i-april-vuggevise-linnet-klister”-fan, og det er jeg ikke!
Men den plade er forrygende. Og jeg er fuldkommen vild med det der monotone, underspillede, insisterende skrig, der ligger under al roen. Det er simpelthen så fedt.
Gadepiger er også en totalt genial sang. Den tekst: Her får visse typer det glatte lag. Den åååhhh så pæne facade – og alt det nedenunder…
Kære, kære ballast. Du levet helt sikkert nok en dag. Du inspirerer mig hver eneste gang jeg er her. Får lyst til at høre dig synge 🙂 og frem for alt vise dig en verden, hvor man godt tør røre, godt tør føle, godt tør høre sit eget hjerte banke.
Er selv ved at finde den, og bare løftet om den har holdt mit vejr gående fra åndsfraværende til åndeløst, håbløst, livsforelsket skvat.
Men dejligt er det.
Fredagsknus til dig, kære ballast.
Penapl:
Det er jo det, jeg gør. Lever. Endnu en dag. Dag ud og dag ind.
Og det er godt nok. Det er okay. Det er sådan, det er, og når man bare synger lidt undervejs er det såmænd fint.
Jeg tør egentlig godt røre. Men jeg kan ikke fange. Den sjæl, der skal røres. Nu lokker jeg den med godbidder og lidt sang. Så kan det være, at den kommer nærmere 🙂
Du er heldig, at være livsforelsket. Det er stort. Måske det største. Og du fortjener det. Med garanti!
Livsknus til dig
Knus. Tilbage. Pudsigt de kontakter, du trykker på, så snart jeg fornemmer din nærhed i din lyrik og dine iagttagelser. Kig forbi og se kaskaderne.. 😉