Louise Juhl

Det er onsdag og jeg har fået lov at få den fine nederdel på. Den med flæser forneden og bred rib i livet. Livet, jeg kan lide at kalde taljen for liv, det gør mor altid. Jeg kan godt lide tanken om, at livet er noget, jeg kan nå rundt om, hvis bare jeg gør mig umage. Suger maven ind og strækker fingrene helt ud, gør dem lange. Så kan jeg nå rundt, så har jeg styr på livet.
Mor er stille, hun har travlt med at lægge læbestift på læberne. Først underlæben, så overlæben, så bevæger hun dem frem og tilbage imod hinanden, før vi går videre i stilhed. Jeg i flæser, og mor med farve på læberne. 

Vi skal besøge Judith. Judith er mors gamle veninde, fra da hun gik i skole. Hun bor i et stort hus tæt ved vandet, der er udsigt fra alle vinduer, “vand vand vand”, siger hun, mens hun viser os rundt. “Er det ikke pragtfuldt?”. 
Judith har dækket et langt træbord med mad og drikke: brød og pålæg, juice og te. Mor glatter nederdelen, før hun sætter sig ned. ”Jamen værsågod”, Judiths udtale lyder sjov, ikke ”værsgo” men “vær så god.” Jeg ved ikke hvem det er, det skal være god, jeg svarer bare “tak”, og rækker ind over bordet. Tager en bolle, så to kiks med kommen og tre skiver pålægschokolade. Jeg tager også en skefuld honning og en klat syltetøj og pynt fra fadet: druer og appelsin, en radise. Så får jeg øje på nødderne længst væk, de er med salt og honning, ”UHM”, klapper jeg mig på maven og rækker en lang arm forbi de voksne
”Så, så så” ler mor lidt mærkeligt, lægger en hånd på min arm og hiver den tilbage, væk fra nødderne. Jeg ved jo godt hvorfor. Det er fordi man ikke må række indover de voksne, tage en bolle og to kiks og pålæg og nødder og det hele på en gang. ’Vær så god’ betyder “vent til det bliver din tur”. Det betyder “alt med måde” og “lidt men godt”. ’Vær så god’ betyder, “vær god på en måde, så mor ikke behøver at lægge en hånd på din arm og trække den tilbage.”

Men jeg er ikke god, som i “vær så god.”
Jeg er “alt-på-en-gang”. Jeg er “mere-mere-mere.”
Jeg er “om-jeg-så-fik-alt-i-hele-verden-ville-det-stadig-ikke-være-nok. “