Franær
by Louise Juhl Dalsgaard
Lige nu og lige her, må jeg lukke et rum. For at åbne et nyt.
Lige nu og lige her, må jeg slukke lys. For at kunne skimte et omrids i mørket.
Lige nu og lige her, må jeg søge kulde. For at finde varme.
Lige nu og lige her, må jeg bygge mure. For at åbne porte. På klem.
Lige nu og lige her, må jeg gå. For at nå frem. Igen.
Lige nu og lige her, må jeg glemme.For at kunne være.
Til.
ja
Franær… Uhm… Ordlækkert.
“Lige nu og lige her, må jeg søge kulde. For at finde varme.”
Jeg er sikker på, at du finder masser af kuldevarme nordpå.
At du bliver blæst igennem så meget, at dine portne åbner sig – på klem.
Glem du bare. For en stund. Men glem ikke at komme tilbage til os.
Knus Blogwoman
Husk at glemme, men glem aldrig at huske.
Glem kulden og husk på varmen 🙂
Ja, kære ballast.
Man må give slip for at få,
falde for at kunne stå,
skrige for at få ro,
håbe for at kunne tro.
Mandagmorgenknus
Og du er stadig deroppe? Computerfri eller løs? 😉
Nå, håber du har det skønt – vejret er vist med dig!
Kh
Lonni
Orv, hvor får du mange cyberknus. Sådan et vil jeg også give dig.
Hov, vil du så komme tilbage!
Knus til dig.
Hvornår bliver franær til nær?
Længselsnære tanker fra mig…..
😀
Noget af en “kold tyrker” stadig intet nyt at kunne læse på din blog 🙁
Hej alle i søde mennesker
Er nu hjemvendt fra det nordligste Danmark. Her kan man tale om BARSK natur, og for helvede hvor er det fedt og befriende. Ingen plat idyl men bare klit efter klit og oprørt hav. Jeg er blæst totalt igennem, og det er fantaaastiiiisk 😀
Tak for jeres opbakning. Nu er freden forbi og jeg vender frygteligt tilbage 😉
Wwweeee! Ballast is home!
Forsøgte i øvrigt at kommentere på din blog, men mine kommentarer skulle først igennem en godkendelsesprocess, noget rigtigt besværligt noget 😉
Well, her er du
og det syns jeg er fedt – der har været stiiiillleee på min sorteste blog 🙁
I´back and ready for blackness 😉