Alphabet street

by Louise Juhl Dalsgaard

Er det troen, der flytter bjerge? Eller bjergene, der flytter troen?

Jeg kan ikke gennemskue virkeligheden og ønsker det heller ikke. Vil langt hellere tro og flytte og flyttes, og som sådan aldrig fuldendes eller være. Nyttig. Jeg vil forblive et overflødigt spørgsmålstegn, der vender på hovedet. Afslører alt som fatamorgana. Selvom det er. Virkeligt.

Troen kan man lægge fra sig. Bag sig. Returnere den til en barndom, der lærte én alt for meget. Til at kunne bære. Tro.

Ordene, derimod, er ridset i huden, hugget i sten og printet på papir. I sig selv så helvedes uskyldige, at kun mine egne metaforer forgifter dem. Giver mening til det meningsløse. Forråder.

Jeg vil så gerne være ufødt. På ny. Give liv. På ny. Til et ufødt alfabet

A B C a b c … A Baby Child