trækker jeg håndbremsen og accelererer heldt vildt,
Jokker speederen i bund og går i stå… 😯
selv Kæmpeknus og god weekend fra en flisebalgt rollatorhadende wannabe-taxachaufførsvingummidims til en lille candyfosset silhuet af et tørrestativ på hjul 😉
Da jeg som regel maler billedet af mig selv som en blå strandet hval er det forfriskende med et identitetsskifte: Ballast – nu som lille lilla candyflos-ting 🙂
Jeg tror ikke du skal regne med at finde svar i det, jeg skriver. Det er altid spørgsmål, undren og ikke-sammenhængende erfaringer. Forklædt som udråbstegn.
Men lad dig endelig ikke narre: Jeg ved ikke en dyt om noget som helst, og derfor skriver/taler jeg. For at prøve at forstå. Så jeg kan leve. Uden så mange spørgsmål,- uden så meget tale og skrift 😉
Hvad synes du forresten selv? Hvornår er du selv mest nærværende: Når du taler eller når du tier?
Hm..Jeg ved i hvert fald hvad det vil sige at tale andres ord til tavshed. Og det ærger mig hver evige eneste gang! 🙂 (Om mig selv: Når man snakker for meget, må man altså lige tænke sig lidt om engangimellem)
Sommetider kan tavshed – afventen – give plads til andre og noget andet – gøre, at de ord, man ellers havde tænkt skulle siges, bliver overflødige?
Men det kan også være ildevarslende. Det tilbageholdte. Og stressende, fordi det kan akkumulere en hulens masse tanker. Om det, der ikke bliver sagt. Eller om det, man ikke siger.
Bedst af alt er stilhed. Stilhed er noget helt andet end tavshed.
Puha, heller ingen svar fra mig. Bare endnu flere spørgsmål…suk 😀
Også jeg kender til at tale andre til tavshed. Det er et træk ved mig selv, jeg bestemt ikke er stolt af.
Men jeg lærer. Hver dag. At undlade nogle af alle ordene. For at give plads. Til andre. Og noget andet. End ord ….
Hva’ siger du?
Hmmm
En form for omvendt, manipuleret defilibrator.
Acq:
Jeg prøver at sige så lidt som muligt.
Min skæbne er, at det falder mig svært. At tie. (Og leve)
Spunky:
Den kommentar overgår min forestillingsevne.
Men det er sikkert rigtigt, så tak 😀
hmmm nå men så…
trækker jeg håndbremsen og accelererer heldt vildt,
Jokker speederen i bund og går i stå… 😯
selv Kæmpeknus og god weekend fra en flisebalgt rollatorhadende wannabe-taxachaufførsvingummidims til en lille candyfosset silhuet af et tørrestativ på hjul 😉
der skulle så stå lilla og ikke lille…
men lad os da bare kombinere dem så det bliver til lille lilla eller lilla lille…
😐
Skal det forstås som at jo mindre, man taler, jo mere lever man?
Jeg er glad for, at din skæbne er, at det falder dig så svært at tie….
🙂
Knus Blogwoman
Spunky;
“Have I told you lately, that I love you?” 😀
Da jeg som regel maler billedet af mig selv som en blå strandet hval er det forfriskende med et identitetsskifte: Ballast – nu som lille lilla candyflos-ting 🙂
Den Onde Hund:
Jeg tror ikke du skal regne med at finde svar i det, jeg skriver. Det er altid spørgsmål, undren og ikke-sammenhængende erfaringer. Forklædt som udråbstegn.
Men lad dig endelig ikke narre: Jeg ved ikke en dyt om noget som helst, og derfor skriver/taler jeg. For at prøve at forstå. Så jeg kan leve. Uden så mange spørgsmål,- uden så meget tale og skrift 😉
Hvad synes du forresten selv? Hvornår er du selv mest nærværende: Når du taler eller når du tier?
Kus – og tak for kigget…
Blogwoman:
Jeg er dælendytmemig også taknemlig for, at du ikke tier, men vedholdende opmuntrer mig med dine kommentarer 😀
…
🙂
Jeg har kigget med før 🙂
Hmm… Stort spørgsmål.
Det er helt forskelligt, tror jeg… Selvom man tier, kan tankerne jo sagtens ræse rundt i hovedet på en, på en måde, som hindrer nærvær.
Jeg tror ikke, jeg for mit vedkommende kan sige noget generelt om det.
Så heller ingen svar herfra 😀
Hm..Jeg ved i hvert fald hvad det vil sige at tale andres ord til tavshed. Og det ærger mig hver evige eneste gang! 🙂 (Om mig selv: Når man snakker for meget, må man altså lige tænke sig lidt om engangimellem)
Beo:
Du siger ikke noget – men gør mig glad alligevel 😉
Den Onde Hund:
Øv – jeg kunne ellers godt bruge nogle svar 😉
Sommetider kan tavshed – afventen – give plads til andre og noget andet – gøre, at de ord, man ellers havde tænkt skulle siges, bliver overflødige?
Men det kan også være ildevarslende. Det tilbageholdte. Og stressende, fordi det kan akkumulere en hulens masse tanker. Om det, der ikke bliver sagt. Eller om det, man ikke siger.
Bedst af alt er stilhed. Stilhed er noget helt andet end tavshed.
Puha, heller ingen svar fra mig. Bare endnu flere spørgsmål…suk 😀
Lonni:
Også jeg kender til at tale andre til tavshed. Det er et træk ved mig selv, jeg bestemt ikke er stolt af.
Men jeg lærer. Hver dag. At undlade nogle af alle ordene. For at give plads. Til andre. Og noget andet. End ord ….
Ak ja, – men hjælper det så – får de andre tungerne på gled?
Tomt kommentarfelt 🙂
(Space: Jeg siger ikke noget. Slet ikke. Jeg er helt, helt stille. Indeni og udenpå og ovenpå 🙂 )
(Må jeg heller ikke give et knus? Uden ord. Kun med pingvinluffer 😉 )