Signifikat
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg vil jo skrive om dét, der er.
Jeg skriver om alt. Andet. Dét, der ikke er. Dét, der kunne være. Dét, der kunne være blevet. Som ikke blev. Andet end skrift. Om.
Måske jeg skulle skrive mindre. Om.
Ridse mere. I.
Forme et træfad i massivt eg.
Følge en kirkegårdsgartner med blikket på fjern.
Elske en nær, der er alt.
En fjern, der også er. Alt.
Jeg vil jo skrive om dét, der er.
Men skriver om alt. Andet.
Man skal turde turde. Det er svært. Man kan jo blive ramt. Eller svigtet. Eller føle afmagt.
Men ofte bliver de skrevne ord lettere, når de er sagt.
Sig endelig.
Vi står lige her og griber dig, rejser dig op igen – og giver dig et smil…
Så når du er klar, kan du skrive. Om. Alt. Det. Andet.
Knus Blogwoman
Skønne ballast. Er enig med blogwoman. Det er noget med at turde. At være klar. At være i vejret. At vejre vejret. Og følge. Med.
En dag er man klar. Så skal man bare. Så puffes man. Kærligt.
Jeg puffer gerne. Kærligt. Til dig.
Knus
Jeg tør ofte men burde tie (frit efter Ekstra Bladets kampsang)!
Blogwoman:
At turde turde. Kræver det et tour-pas?
Nej det er ikke engang sjovt, jeg prøver bare med vanlig berørinsangst, at gøre det væsentlige mindre væsentligt. At “løfte” stemningen, så højt, at den forsvinder og alle har glemt hvad man egentlig kom for.
Det er dét. Med at tale om. Noget andet.
En det, jeg ikke kan tale om.
Og derfor taler udenom.
Dét med ikke at turde. At turde.
Du er en engel. En blog-engel!
Penpal:
Jeg kan ikke være. I vejret. Kan ikke ånde. Her og nu.
Så nu vil jeg gå. Ud. I. Vejret. Og finde fodfæste for en tid. I et nu. Og et her. Og et vejr 😉
Puf, søde. Puf endelig.
For mig kan det kun gå fremad…
Knus
Lonni:
hahahaha…Jeg tør tie, om dét der bure tales. Om.
Og så videre…Knus til dig
Råb kvinde! Op.
Hæv stemmen så koncentrere,t at du glemmer, hvad der var så svært.
Sig det, der ikke står at læse i mellemrummene. Når du beslutter dig for at turde…
Kram
Når man råber – behøver man heldigvis ikke bekymre sig om korrekt kommatering ;o)
Uha! Det lyder virkelig farligt? Godt. Men så kom igang! 😉
Bitten:
Jeg er som et ustemt instrument: Intentionerne og akkordere er såmænd korrekte, men det er en forkert lyd, der strømmer ud.
Jeg tror det snarere handler om tuning end om volumen.
Hvis eller når jeg finder tonen, så deler jeg. Og særligt gerne med dig, skønne kvinde
Lonni:
Farligt? At tie?
Og opfordrer du mig i så fald til at holde kaje? 😀
Tværtimod. Men du vælger din egen volumen min ven 😉 det kan ikke engang sølle jeg bestemme – og ved du hvad – det er sgu egentlig meget godt, ikke? 🙂
Kram
Jo, volumen bestemmer jeg muligvis selv.
Men om instrumentet er stemt rent, afhænger af mange faktorer…
Og det er både godt. Og skidt 😉