Agnes dagbog, side 18.
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg bliver bange, når folk spørger mig om det samme to gange, som om de vil undersøge, om jeg er en robot. Hvis ikke jeg siger nøjagtigt det samme anden gang som første gang, har jeg tilsyneladende modbevist min eksistens som selvstændigt individ.
Det skræmmer mig, jeg troede det var omvendt.
Jeg har ikke en mening om noget, der ikke under nogle andre omstændigheder, kunne være den fuldkommen modsatte.
Om tekst først bliver meningsfuld i sin kontekst, bliver Agnes vel også først sin identitet, i sin Omverden – Ikke?
Ændres kontekst eller omverden, må tekst eller identitet, således ændres for at give den samme mening, eller netop forblive sig selv for at ændre meningen i den nye kontekst eller Omverden. – ikke?
Dit: “Jeg har ikke en mening om noget, der ikke under nogle andre omstændigheder, kunne være den fuldkommen modsatte.” kunne således omskrives til: Jeg har ikke en mening om noget, der ikke under andre omstændigheder, ville betyde det fuldkommen modsatte 🙂
Eller? (Er det for mange spørgsmål, at stille?)
Så længe, du ikke spørger to gange 😉