Louise Juhl

destory.dk

Julle

Min første cykel var rød, havde fire hjul og et lad bagpå. Måske havde den også en hvid sadel, der sad i hvert fald et gummiovertræk på styret, der, hvor mine hænder holder fast. Jeg kaldte den Julle, cyklen, det har min mor fortalt. Jeg cyklede på den i timevis, rundt og rundt på den […]

Mere røv, kys

Du føler meget mere, end du har grund til at føle. Sådan sagde en bekendt engang til mig. Jeg havde lige fortalt hende om min ømhed for nåletræer og en voldsom angst for at miste forstanden. Hun lyttede, tømte et glas rødvin, endnu et, hun virkede ikke decideret beruset, men hun var nået til det […]

Knækket hvid

Jeg har aldrig fået sms’er med billeder af rejste pikke, er heller ikke blevet drukket bevidstløs og derefter forført. Men jeg havde engang en kæreste, der sagde: “du kan jo prøve at se, hvad der sker, hvis du nægter”.Vi lå ved siden af hinanden i sengen, han havde lige kaldt mig ‘flæbefisse’ og ‘hellige heks’, alligevel […]

Totemtand

Jeg slugte en tand i nat, en totem-tand. Der var skåret et ansigt i den, to øjne, en mund og en rynke i panden. Jeg vågnede ved, at den gled gennem munden og forbi drøblen – ned i mavesækken. Jeg ved ikke, hvor tanden kom fra, hvem den tilhørte. Jeg ved bare, at ansigtet, der […]

Lektorvej

Hvis du cykler forbi gymnasiet og ned mod Forbrændingsanstalten, som vi stadig kalder området, selvom anstalten ikke længere findes, ligger der på højre hånd en gangsti og for enden af den sti ligger Lektorvej. Lektorvej er ikke blind, den fører bare ingen steder hen, og husene har alle flade tag og i haverne står meterhøje […]

Kat er tak stavet bagfra

Der var ikke nogen, der troede på hende, hvorfor skulle vi også det. Hun sagde jo så meget. Engang påstod hun, at hendes kat kunne tale. “Godt nok kun i søvne,” forklarede hun, men vi rullede bare med øjnene, mumlede: “jakkedijakkedijak.” Og så steg hun på sin cykel, men før hun kørte, råbte hun: “I […]

Please fasten your seatbelts

En, der hed Ian, tog imod i lufthavnen, på hans t-shirt stod: “I AM WHAT I AM” med store bogstaver. Vi vidste ikke, hvad vi skulle lægge i det, men han virkede rar, bar vores bagage og viste vej til sin bil, en udtjent mørkegrøn Simca. Vi kørte til en hytte oppe nordpå, ødebeliggende og […]

Mægtig Harefod

Der var noget særligt ved sneen, det var som om den forvandlede virkeligheden til noget blødt og pelset, også tiden blev en anden, længere og dybere ligesom, oplyst nedefra og op. Og vi sneg udenfor, før de voksne vågnede, og fulgte aftrykket fra en kat – gennem hækken og op over muren, ind i naboens […]

Gonzo

Det er svært at sige præcis hvornår, det gik op for os, at tingene hang sammen. Ikke sådan som tirsdag hang sammen med mandag eller bål med brand. Men sådan som vi hang sammen – med det, vi kom af og kom fra. Måske var det dengang Allan kom i skole med en brækket næse, […]

Af alle ting, jeg ikke husker, husker jeg bedst

Der er ting, jeg ikke husker. Om jeg for eksempel allerede som barn, så tingene bedst på afstand. Og om jeg nogensinde fik den skrivemaskine, der var mit største ønske. Eller hvad det var for nogle fisk, min bror havde i sit akvarium, dem, der åd hinanden. Eller måske er det sidste bar bare noget, […]