Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #380

Hun fortæller mig tit, at det vigtigste er, at jeg får mig en uddannelse. – Det er vigtigere end ALT andet, understreger hun, – for så kan du forsørge dig selv, og risikerer ikke at blive fanget i et ulykkeligt forhold på grund af penge. Hun siger det tit, ind imellem flere gange på en […]

Ensomig #379

I stedet går jeg på biblioteket og stirrer på en udstilling af læsende figurer, to hundrede i alt, den næststørste samling af sin slags i verden. Jeg falder for en serie af læsende badedyrsænder i kraftig plast, af en eller anden grund føler jeg mig tilpas i deres selskab. Jeg ender med at tage et […]

Ensomig #378

Jeg kigger i bøger, jeg har fået af min mor. Der er titler af Hanne Reintoft, Cecil Bødker, Sigrid Undset, der er også en bog om syltning og en evighedsalmanak. Mens jeg bladrer, falder der blomster ud af nogle af bøgerne, tørrede og pressede: Tre- og firekløvere, grøftekantsgræs, klokkeblomst og marehalm. Jeg samler de porøse […]

Ensomig #377

-Det gode ved Gud, siger min mor, -er at han ikke peger fingre ad dem, der ikke tror på ham. Selv går hun i kirke hver søndag: synger salmer, folder hænder og modtager Jesu Kristi legeme og blod. By proxy. -Virker det? spørger jeg. -Det ikke er alt, man kan gøre op på den måde, […]

Ensomig #376

– Det kan vel ikke være anderledes, siger hun og henter brød frem, ost og pølse. Hun skærer en skive af brødet og smører et tyndt lag smør på, kommer så tre skiver brie på én halv og sønderjysk kropølse på den anden. Hun lægger begge i madkassen, og ”forer den” med to skiver rød […]

Ensomig #375

Alt går ud i ét ligesom mørket en oktobermorgen. I flere uger har jeg ikke haft natlige drømme, til gengæld er mine morgener fulde af sand og glas og tid. Jeg taler med hunden for at dække over, at jeg taler med mig selv: Har du det godt? spørger jeg Er du ensom? spørger jeg […]

Ensomig #374

Jeg ved, at hun lytter, også når jeg ingenting siger. Jeg ved præcis, hvordan hun trækker vejret så lydløst, at hendes ånde ikke forstyrrer øjeblikket. Jeg ved, at hun ser mig sidde i i stuen – på gulvet af træ, lakeret, det skinner så fint. Jeg ved, at hun ikke vil forsøge at forklare eller […]

Ensomig #373

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. I sidste uge skrev jeg en besked til en veninde, Er du ok? spurgte jeg. Efter 6 dage skrev hun tilbage. – En slags ok, lød svaret, så præcist. Jeg tænker meget på hende. Og på min mor, der fylder 80 næste gang, om hun mon får lov […]

Ensomig #372

Jeg kan høre, at nogen græder et sted (er det mig?), og laver en salat med feta og oliven, for at undgå at skulle trøste, men opdager for sent, at de små sorte frugter er fyldt med sten, og så må jeg sidde og spytte ud i luften en lille halv time, mens jeg holder […]

Ensomig #371

Oktober falder i flere stavelser, ligesom alle navne gør, med mindre man hedder Ib eller Bo eller Ann – eller Lars og Jens, som min brødre hedder. Da vi var børn kaldte min mor altid på os hver aften kl. 17.30 præcis! “Jens-Lars-og- Lou-iiii-se,” råbte hun “vi-skal-spiiii-se”, og så løb vi ind i køkkenet, hvor […]