Hun tænker i korte sætninger. Det har hun ikke altid gjort. I dag blev en hund væk i skoven. En gravhund. Hun hørte folk klappe, kalde: – Vera, Vera. Det sker hver eneste dag: dyr bliver væk. Mennesker. Også i dag. – Vera. Det er længe siden, nogen har kaldt på hende. Hun sætter sig […]
Det er onsdag, vi hører Johnny Cash, min krop gør ondt – sikkert bare misfortolkede signaler, vildfarne neurotransmisioner. Musikken er så drivende banal, at den virker, det samme gælder cirka resten: Den høje skovfyr udenfor vinduet, der minder mig om min far, grisen af marcipan, smerterne i kroppen. Det hele er jo så fucking banalt […]
I nat drømte jeg om en lille gul cykel. Jeg lånte den af en lige så lille og rødhåret pige, fordi jeg var ved at komme for sent til tandlæge. Mine ben var meget for lange og mine tænder meget for hullede, og selvom jeg spurtede alt, hvad jeg kunne, nåede jeg ikke aftalen og […]
Det er nødvendigheden, der mangler denne morgen, hvor kufferten står pakket og klar i døren til køkkenet, oprejst, allerede halvt på vej. Det er samtalen, hvor alt, der siges, lyder som undertekster til en handling, der ikke finder sted: – Det er alligevel utroligt, at det bliver ved og ved, siger han, og begge ved […]
Jeg elsker min far, selvom jeg ofte føler mig ramt af, hvad han siger, og neil young, selvom han synger falsk. Jeg ynder at læse saarikoski, til trods for at hans digte handler om træer med nåle men næsten aldrig om bølgende bøge. Jeg holder mig fra medister, uden derfor at holde mig fra mennesker, […]
Hun læser et sted, at Time Magazine har kåret 20 dræbte journalister som “Person Of the year.” Samtlige er gengivet med foto. Han har planer for aftenen, bare en enkelt øl, måske to: – Du er velkommen til at tage med? foreslår han og ved, at hun vil takke nej. Noget om, at hun gerne […]
Jakob Stegelmann efterlyser flere superhelte på biografernes lærreder. Det står på DRs hjemmeside, næst øverst. Jeg kunne ønske mig det samme, bare i virkeligheden, men i mangel af bedre skriver jeg drejebog for dagen. Take one: købe forårsløg, sylte squash. Take two: læse bulgarske noveller. Take three: hilse på hejren: “Hej.” Der er ikke meget […]
I digtsamlingen Spor Efter Fugle finder man følgende linje: “Jeg er så taknemlig/ at jeg ikke kan sove.” Den tænkte jeg på, da jeg i nat lå søvnløs med vækkeurets digitale tal lysende foran mig: 03.45. Jeg skrev: Tak til Thise for at lave verdens bedste ost (der også smager godt klokken 03.45 om natten,) […]
Det ringer på døren. Hun overvejer at lade det være sådan, men fortryder og går alligevel ud, man ved jo aldrig. Udenfor står en dreng, vel omkring de 6 år, han har en grøn parkacoat på, ærmerne er en anelse for lange, knapperne tofarvede og af ben. Frakken er lukket skævt, en enkelt knap hænger […]
En flue er vågnet af sit hi og balancerer dovent på kanten af vasken. Jeg børster mine tænder i et mønster, der mimer dyrets bevægelser: Lidt frem, lidt tilbage. Jeg har drømt om Havrefras og fortrydelser, men der er en grænse for al tålmodighed – også min, og til sidst vågner jeg med en appetit, […]