Louise Juhl

Mit ansigt er en Tengilshjelm: tomt og fatttet. Jeg vil græde, men kan ikke, så jeg taler i stedet, taler og taler – om at græde, for eksempel, eller om, at jeg ikke kan græde, selvom det hverken er helt eller halvt det samme, som at “gøre gråden”, det vil sige: at falde salt og […]

Kære Er dine negle ægte, er du? Taler dine knæ sandt, har de ordet i sin magt ? Er det, er du, ude af dine hænder, nu? Kh L PS: hvad kaldes rynkerne på et fingerled ?

Kære liderlige krop i september, du mandarinrøde bryst, Psorea. Her er ni diæter at svælge i, jeg når kun fem, før jeg bytter et hjerte ud med en hjerne, godt for noget, no doubt. Kære histrioniske personlighed, kære autoimmune selvhad, nu med rødbede på skjorten: version en komma nul: Kære radiovært,: se! En stemme, den siger […]

Kære bindevæv, klump dig venligst sammen et andet sted end i mine blodbaner, kære spasmer i følelseskirtlen, kære kramper i hornlygten, i øllet og fissen, mit bmi er steget med tusind procent, siden jeg forlod mig mine synder, stegte vagtler, fredspibende duer, det hele sidder på kroppen nu, en dag talte gud vist nok til […]

Du siger, at jeg er FOR generøs, hvad mener du med det, at min tunge fanger vinden, før det blæser? Jeg var i skoven imorges, ensomheden derude, dén er generøs. Jeg ved ikke med farverne, om det grønne alene er brydning af lys, men jeg vil så gerne tro, at majskoven er mere end bare […]

Kære Ö, Jeg har tænkt over det, du sagde.Om sproget og afstanden mellem här och där. Om at række ud. Ikke for at nå, men for at forstå. Jeg har søgt hjælp i bøgerne, hos poeterne. Når du siger, at jeg skal række ud, og jeg spørger dig: ”efter hvad?,” så siger Tranströmer: ” Det […]

Kære A Jeg ser at konvolutten er åben, altså forstår jeg, at du har læst mit brev, før jeg har skrevet det. Det er ikke fordi, jeg bebrejder dig dit manglende tålmod, slet ikke. Men A; Hvor mødes vi, hvis ikke dér, hvor glas løber som sand gennem tiden? Kh –

(3 års vaccination) * Du må ikke tigge ved bordet. Du må ikke fylde din mund med lort, åbne den og smile. Vel? Du har ikke spurgt, men det skal ikke forhindre mig i at svare for dig: “Appelsiiiiiin” * Fuck, hvor er den orange. * I et vindue overfor (naturligvis): Hun lader sig voldtage […]

Kære dagbog, Hvis jeg skulle male et maleri af min mor, ville jeg kalde det: “NænsOmHedens tOpoGrafi” Alle – også jeg selv – skulle være i tvivl om hvorfor. Kærlig hilsen Agnes