Havde lovet mig selv og mine dejlige medbloggere, at jeg i dag skulle skrive noget sjovt. Finurligt. Løfte verdens smilebånd fremfor at skabe panderynker. Havde skrevet et indlæg, som jeg ville poste. Men har valgt at udskyde. Til imorgen (undskyld). Jeg har ganske enkelt følt det på sin plads at vige pladsen her, for en […]
Jeg er månefalden.Træt som et lysår. Jetlag velsagtens,- tidsforskydningen mellem måne og jord er trods alt af en anselig størrelse. Ved, at det kan tage et helt menneskeliv at indhente det forsømte. Afstand, tid og tyngde er store akser at tumle med for en klejn forvirret sjæl, som jeg. I dag er udfordringen for stor, […]
Jeg er landet. Om ikke i god behold, så i behold. Det er da en start af en slags: at være i behold. På jorden. Desværre forvred jeg nakken, da jeg afklædte mig min rumdragt. Nu kan jeg kun se til den ene side. Måske en fordel: så er man så lykkeligt befriet for: ”på […]
Man må træde i karakter. Karakteroptræde. Så jeg ifører mig en skudsikker vest, tung af bly og går ud i verden. Går ind i verden. Her og nu – beskyttet og med pondus – er jeg rede. Til slaget. Slagene. Til gøremål og forbifarts-smil, skulderklap og ligegyldigheder. Inddirektheder, gisninger og tralalalala. ”Is there anybody out there?”, […]
Jeg har ikke noget manuskript jeg følger. Heller ikke noget, jeg kunne tænke mig at følge. Kunne skrive om det meningsløse og tilfældige. Om krop og ikke krop og befrielsen midt-i-mellem. Ord og ord og deforme håb. Men klaveret spiller ikke længere. Slut med less-is-more. Det eneste jeg ved og mærker er, at loss is loss. Hverken […]
Jeg har ikke noget manuskript jeg følger. Heller ikke noget, jeg kunne tænke mig at følge. Kunne skrive om det meningsløse og tilfældige. Om krop og ikke krop og befrielsen midt-i-mellem. Ord og ord og deforme håb. Men klaveret spiller ikke længere. Slut med less-is-more. Det eneste jeg ved og mærker er, at loss is loss. Hverken […]
Månen bevæger sig i fastlagte baner omkring solen. Og jeg bevæger mig om min måne med samme debile forudsigelighed. Kommer ikke nærmere. På månen. Eller solen. Heller ikke fjernere. Nej, jeg sværmer bare rundt i en håbløs parallelkurve, der aldrig krydser. Veje. Med måne eller sole. Men jeg mærker den, månen. Mærker dens greb i min […]
Månen bevæger sig i fastlagte baner omkring solen. Og jeg bevæger mig om min måne med samme debile forudsigelighed. Kommer ikke nærmere. På månen. Eller solen. Heller ikke fjernere. Nej, jeg sværmer bare rundt i en håbløs parallelkurve, der aldrig krydser. Veje. Med måne eller sole. Men jeg mærker den, månen. Mærker dens greb i min […]
Dagene sover mens nætterne er vågne. Månen gaber lidt og venter på sin afløser. Alle de åbenbarede drømme trætter og spiser af min måne, så den nu kun er halv. Himmelråbende alene lyser den op, månen. Kalder på rumskibe og forventningsfulde stjerner, der ønsker at lande. Hoppe rundt i det utyngede og fryde sig over […]
Så står man dér. På månen. Befriet for tyngden. Uden vejr at trække. Uden åg af traumer og utopiske drømme. Her er ikke nogen eller noget. Ingen stilhed og ingen storme. Vakuum. Free at last. Og straks længes jeg hjem. Længes efter alle skovene jeg ser, hvor der ikke nogen træer. Efter Peter og ulven […]