Louise Juhl

Det summer for ørene og jeg flyder ud: En pludselig rødmen, under en elskendes negl

Vandet virker uroligt, som det lægger sig foran os. Så “lige ved og næsten”, så “lige på tungen”, så langt fra nok. Hvad er farven på sot, på spyt, hvad er farven på glasset, lige før det brydes som lys? Jeg ved du ikke svarer, og netop derfor tør jeg spørge: 
Skal jeg vende kinden […]

Modsat mosaik når alting samles så alt for lysende klart      

Dette limbo over ingenting – udover ingen. Den her tranedans uden ynde: For vaklende ben under for tung krop. For svimlende bryster over for tyngende navle. For ondt over for helvede. Dette ”hvis-ikke-så” Hvis-ikke du så-ikke jeg. Hvis-ikke jeg så-ikke mere. Måden. For helvede-måden. For dybt og for kvalmt-måden. For lad mig min skyld. Nåden. […]

De taler. Om tremmesenge, der rumsterer bagerst et sted, og en lille klode, der lyser. (Også) Om realskoletid og gulnede parceller, om blomster uden navne og uendelighedens grænse. Hvis´er og når og så vidt vides Engang vil de nøjes med at nikke eller ryste på hovedet. Alt indtil, er bare kunstigt åndedræt.

Og det må knækkes. Som når man bider i en negl, og den lader sig dele. Ikke dybt eller smukt, men bøjeligt. Og du vil tale om sammenføjning og om alt dét, der vender tilbage. Kommer jeg igen, er det ikke som andet: Et mærke i en negl; noget der lader sig dele.    

Det er ikke sådan, at jeg ikke ved, hvad din tavshed fortæller. Eller at du ikke ved, at jeg lytter. Det er ikke alt det, vi taler om med alle andre. Ikke dét, vi lader stå på mure, der skal væltes. Eller halvhederne, vi fodrer som fedekalve. Det er ikke kroppen, vi bærer som et […]

med spidsen af tungen male sort mod (svært gul) kroppen intakt lægger tryk på (ni og fire)

Jeg er ikke god til at stryge hår. Jeg ved ikke om det er den gyldne farve eller de brusende krøller, Babydoll, men noget får mig til at rive. Rive i dit gyldne krøllede hår, så det falder af i totter og din hovedbund bliver et åbent krater af hud og sår. Jeg er ikke […]

Drømmene taler i vildelse; det er et vilkår vi må leve os ud af.