Denne morgens mulighed: At gribe solen som en chance. Knase et knækbrød mellem tænderne fordi: Lyden. Gemme et nu til senere. Læse sætninger som “Katten er en utilpasset kanin”, eller: “Skriver man hele livet igennem, så lærer man at skrive. Men det redder ikke én fra noget.” Glæde sig over græsset. Køernes patter. At ordet hule lyder hult. […]
Hvis man har været så alene, at man ikke længere ville hilse, hvis man mødte sig selv på gaden. Hvis man har været så fremmed for sig selv. Så ved man, hvad det vil sige, at blive genkendt af en anden. Altså virkelig genkendt. Som man står der og venter på en bus uden at […]
Min kollega, Kaspar Colling Nielsen, skrev engang noget i retning af, at de, der påstod, der ikke fandtes hierarkier, økonomiske, sociale, kunstneriske, det var dem, der sad øverst eller i hvert fald solidt og godt placeret. Jeg tror, han har ret, hvis ikke du selv har oplevet, hvad det vil sige at blive valgt fra, […]
Første gang jeg oplevede, at nogen tog sit eget liv, var jeg 13 og var lige kommet ud af filmforevisningslokalet på den skole, jeg gik. Vi havde set en film om en krage, der fortalte om tiden omkring stavnsbåndets ophævelse. Jeg kan huske, at jeg havde det svært med den der krage, der vidste meget […]
Da jeg fyldte 30, rejste en veninde sig op og holdt en tale. Den handlede om mod og bad-ass-attitude og en helt særlig omsorg for sære dyr, bænkebidere, tusindben og natsværmer. Jeg blev meget rørt og det, selvom jeg ikke genkendte, have hun fortalt. Jo, det med bænkebiderne, de mærkelige dyr. Men mod og bad-ass […]
I disse for taksigelser så trange tider, vil jeg på falderebet for denne så skamløse praksis takke vidt og bredt og helt uden blusel: Tak til honning for at lyde, som det smager. Tak til himlen for ikke at falde ned. Tak til fuglene for deres fjer, og til hundene for det pelsede og bløde. […]
De siger det er svært. At miste noget, man ikke har haft. Det sværeste måske. Jeg har aldrig haft dig, du har aldrig været min. Kun navnene, du skulle have haft. Fe. Eller Snurre. Johanne, måske. Jeg har ikke noget mørke at falde i, ikke nogen sten at knæle ved. Så i stedet begraver mine […]
Nogen havde skrevet det på døren ind til min stue. Om natten, mens jeg sov. Med sort pen og i al hast. Forræder. Jeg ved ikke, hvad der ville have været værst. Hvis det var mine medpatienters værk, Ane og Gitte og Eva og Lise, hvis deres ord om mig var dette ene. Forræder. Eller […]
Jeg vågnede og var ulykkelig, jeg havde drømt, at jeg havde lånt et smykke af en veninde, et arvestykke af stor værdi, og nu ville jeg aflevere det tilbage. Hun boede langt væk, jeg havde bestilt billet og aftalt overnatning, skrevet et langt brev, jeg ville give hende. Om, hvor stor pris, jeg satte på […]
Der var nogen, der sagde, at hun havde gjort det med vilje. De sagde ikke hvad, bare at hun havde gjort det, og at det var med vilje. Villads havde ikke fidus til den slags, til rygter: ‘folk siger så meget’, mente han, men Joan var ikke enig, ‘der går jo sjældent røg uden en […]