Louise Juhl

destory.dk

Category: Ingens børn

Ensomig #650

Hver dag er vel en slags jubilæum, der er altid noget at markere: Et helt år uden drømme eller det her mærkelige rum, der nu for tredje måned i træk har installeret sig et sted mellem min drøbel og de øverste ribben – en forladt kunsthal, store nøgne vægge i knækket hvid. Omridset af seksten […]

Ensomig #646

At vente og vente og vente og vente og vente. For så ikke at vente mere. Det har regnet i nat, haven lugter af forfra og begyndelser.  I dag vil jeg samle æbler, dem, der er faldet af træet siden i går. Jeg vil skære dem i både, otte – altid otte både. Nogle vil jeg […]

Ensomig #645

Jeg er vågnet til ritualer og regnvejr. Torsdagen hænger som et stribet gardin foran mit vindue. Jeg hælder kaffe i koppen, smører creme på mine fødder, drager omsorg for de mindste. I udkanten af mit ene øje strejfer en ejerløs hund omkring. Den gør ikke noget væsen af sig, alligevel fortaber jeg mig i dens […]

Ensomig #644

Jeg sløver sorgen ved at skære den ud i pap: Gøre grin med mig selv. Jeg holder mine følelser ud i strakt arm, peger fingre:– Hvordan synes du selv, det går? spørger jeg med kunstigkælen stemme. Det er uskønt men bedre end alternativet, som er at bide tungen til blods. Kaste op med knoernes hjælp, […]

Ensomig #643

Morgenen er ikke fuglenes skyld, og fuglene ikke min. Jeg skyller kroppen og overvejer, om jeg skal spise ét eller to stykker tyggegummi til morgenmad. Forsøger at komme i tanke om præcis, hvad det var, lægen sagde sidst: – Du er nødt til at tage dig selv alvorligt. Tager to stykker. Jeg spilder det meste […]

Ensomig #642

Der opstår en forsinkelse. Ikke noget særligt – hvis overhovedet? Mellem læber og kys. Mellem dét, jeg fortæller ham (om skrækkelig ventemusik og pizzamel på tilbud hos den italienske købmand.) Dét og så det, der sker, det, jeg lever. Det er ikke sådan, at jeg lyver.Langt fra. Der er bare overalt – på mine armes hud, øjnene […]

Ensomig #638

I nat vågnede jeg ved, at min fødder brændte, kløede, kradsede. Jeg ville ønske, det var noget, jeg fandt på, men det er det ikke. Jeg måtte stå op og skylle mig under bruseren, slukke branden. Bagefter smurte jeg fuldfed koldcreme på hele kroppen, ansigtet, brysterne, benene, selv knæene, som jeg ellers altid undgår, fik […]

Ensomig #637

Han spørger hvordan? Han spørger hvorfor? Han spørger og spørger, men venter ikke på svar, for han ved, det ikke kommer. I stedet fugter han en klud med brintoverilte, dupper mit øje. Jeg råber av! og undskyld! og skammer mig. Ikke over såret eller min offergave, men over at sidde og sitre og søge hans hånd. Fjerne […]

Ensomig #636

Guderne giver også ordrer. De vender bladene på træet bag tørrestativet, den høje birk med sølvgrå bark og de lange gyldne rakler. Jeg ved, hvad dét betyder. Jeg tager det vissengrønne sjal fra knagen og trækker over hovedet. Går udenfor. Det er koldt, vinden har taget til siden i morges. Mosset i plænen har suget flere dages regn […]

Ensomig #635

Jeg sidder ved bordet, drikker min te. Han læser op af en artikel fra avisen. Noget om miljøet, at vi skal plante træer for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. – Kulstoffet binder sig i løv og grene og stammer og rødder og i forhold til andre grønne vækster, så lever træer længere og binder […]