Meditation III (eller Om gentagelsens logik)
Hver fugl synger med sit næb og lillemor er en sten. EtceteTralala. Pip!
Hver fugl synger med sit næb og lillemor er en sten. EtceteTralala. Pip!
Minus gange minus giver plus. Siges det….? Not!
Det er ikke slagene, der gør ondt. Når først de falder, er det ren overlevelse. Bide tænderne sammen og stå igennem. Det er lyden i luften.. lige før. Eller manglen på lyd. Manglen på luft. Den isning, der rammer sjælen og trækker ilten ud af alting. Omkring og indeni. Det er alt det andet. Op […]
Der er så meget, der venter. Forgæves. Så meget uopfyldt. Og det er godt nok. Det skal ikke være anderledes. Kan ikke være anderledes. Dage af kommen og gåen og forsvinden. Det er alt nok. Håb er tåbelige, dømt til at slukkes i sandhed og stardust og nødvendighed. For helvede pigebarn, wake up! Hear the […]
I begyndelsen var Ordet. Ordet (så er jeg ligesom begyndt) Man skriver om dette og hint. Begær, lyst og arvesynd. Savn og sult. Burde nok have valgt en anden rækkefølge: Begær og lyst og straf. Før Ordet, før Ordene. Men min virkelighed er reciprok. Ordene formulerer den bøn, jeg ønsker indfriet. Skriften skriver den vej, […]
Jeg ender blindt, når jeg søger. Misforstår vejen, som et middel til målet. Sandheden er uvæsentlig. Skønheden er det interessante. Og ækelheden. Ondskaben. Fordi det peger. Udover det, der er. Skaber. Noget, der bliver. Ikke sandt. Ikke til at leve med. Men virkeligheden er ligeglad. Med et Mig og et Liv. Virkeligheden bare hamrer derudaf […]
Skingerheden Er det værste Den næsten prostituerede faldbydelse Og hænderne der rækker Ud Efter ingenting og alt Griber dét Der ikke er Og sukker falsk tilfredsstillet I mangel af bedre Selv Ulven bliver træt Af Peter Og fortællingen mister pusten Ligger som et tabt lommetørklæde Og suger taknemligt den fugt Rendestenen levner Skingerheden I gentagelsen […]
Skingerheden Er det værste Den næsten prostituerede faldbydelse Og hænderne der rækker Ud Efter ingenting og alt Griber dét Der ikke er Og sukker falsk tilfredsstillet I mangel af bedre Selv Ulven bliver træt Af Peter Og fortællingen mister pusten Ligger som et tabt lommetørklæde Og suger taknemligt den fugt Rendestenen levner Skingerheden I gentagelsen […]
Man kan give gode råd på stribe og falde i dem alle. Tre. På stribe. Det er ikke godt for nogen og værst for dig selv. Man føler sig så tåbelig, som man ligger og roder rundt i tilsyneladende bedrevidenhed på våd asfalt. Man risikerer at blive trådt på, ovenikøbet. Det er hård most. Såvel at kløjs i den […]