Og jeg ville have skrevet til dig om hvide birkestammer. Om at vokse i søer og leve blandt klipper. Jeg ville have fortalt om Siljannætter og bræddehytter og om en bræ beklædt med lyng. Jeg ville have nynnet lidt om den langsomme bevægelse mod alt og ingenting – fået dig til at le af ”et […]
Jeg tror, jeg vil skrive min krop, så den atter får liv. Stoppe med at skabe mig. Istedet skabe mig selv. Fra bunden. Som klodser i et legotårn. Det ville da være en frihed: at blive reduceret til klodser – til bogstaver på papir. At opfinde sig selv. Fremfor at finde sig selv. Scratccchhh! Ligesom […]
Født med fuldmagt til afmagt, kan det være svært. At stå distancen. Men man står. Man står. lgennem. Falder. Igennem. Går igennem. Fordi der intet alternativ er. Eneste udvej er….igennem. Og når udvejen viser sig at være en afvej, en vildvej, en blind vej. Ja så går man. Videre. Fordi. Nå ja, fordi. Det skal […]
Dine pupiller er Judastegn, sorte rubiner, forladte drømme. Dine øjne er ild, der som et forstørrelsesglas brænder hul til verden. – Sådan mødes vi alle: på en brandtomt med armene om hinanden. Mens vi med vemod betragter. Forkullet fortid, tilsodet længsel. Og vi ved, at det er ikke forbi. At det kun lige er begyndt. Igen
Og det bliver mandag og hun koger æg til morgenmad. Syv minutter koger de, æggene. Så stiller hun ét æggebægeret, og lægger de resterende to i vindueskarmen. To stykker knækbrød med et tyndt lag smør, en kop te og det dampende varme æg udgør morgenmaden. Radioen spiller klassisk musik og vindens svage susen supplerer med […]
Isabell bor i byen uden kerne. Kun turisternes stadige gennemrejse giver byen en plads på kortet, mellem landbrugsklynger og tivoliforstæder. Her bor weekendfolket og her mødes de, der alle tror sig usete og gemte for hverdagens trøstesløshed. Selvom alle ser alle, er man tilsyneladende ukendt, som man pendler mellem timesharelejligheden, wellnessstudiet, klitterne og den rustikke […]
Lige nu og lige her, må jeg lukke et rum. For at åbne et nyt. Lige nu og lige her, må jeg slukke lys. For at kunne skimte et omrids i mørket. Lige nu og lige her, må jeg søge kulde. For at finde varme. Lige nu og lige her, må jeg bygge mure. For at åbne porte. På […]
Hun går rundt i et virvar af ting og følelser, der ikke er hendes, men heller ikke nogen andres. Hun kan ikke rumme. Kan ikke rumme værelser fyldt med kulisser af et liv hun ved, hun aldrig vil kunne leve. En luft så tyk af tilbageholdt tomhed, at hun knap kan ånde. Men hun ånder. Trækker vejret ind og […]
Sommetider når taknemlighed føles som sorg, må hun mærke. Mærke en skovbund der bløder, når hun går. Mærke kulde i kinder og frostens hvin i et øre. Hun må snappe efter vejret og løbe sig til varmen – trille omkuld i visne blade og ryste sig fri. Sommetider når det store bliver for stort og […]
Umiddelbart efter svinget ved ishytten, cirka halvvejs på ruten, drejer han til venstre ind på rastepladsen. Her holder han med motoren i tomgang og ryger en cigaret, mens en veloplagt morgenvært præsenterer nyheder og hitlistemusik. Her sidder han og finder sig selv, finder plads i kroppen – finder kræfter til at køre det sidste stykke […]