Jeg har ikke tænkt mig at fortabe os i tanker om du og jeg. Jeg forveksler jo heller ikke dagene længere, vi er videre end det. Mens du. Du gør fagter til at lave mad, du tænder for komfuret og hælder vand i en kasserolle. [åh det ord. Kasserolle. Det er sådan, jeg har det, […]
Jeg stryger, føjer mig, som knivsæg mod strygestål, til jeg er så skarp, at alt omkring mig falder om. Noget løber fra mine læber, det er fugtigt og smager af sæd. Jeg ser ned og finder dig liggende foran mig. Jeg kæler for dine øjenlåg, lukker dem, jeg kysser dig og ser, at jeg sætter […]
Er det et problem, at når du drømmer et lagen blafrer, er det en anden krop end min, der vågner under dig? Er det et problem, at du forveksler mig med mit; at jeg ikke jord under dine negle, når du graver? Dét, at vi ikke elsker hinanden, at det også en slags kærlighed. Er det […]
Hver gang døren går, vender jeg mig om, for at se hvad eller hvem. Der er ikke noget at se, udover skyggen af et selv bag et gardin på den anden side af gaden. Jeg genkender husnummeret, derovre, som tværsummen af mit eget: ni plus tre giver tolv giver tre. Enhver anden dag ville jeg have […]
Du folder mine hænder som et lagen, og jeg nikker. Ikke fordi jeg forstår, men fordi det er sådan vi gør: nikker og krøller os sammen til en kugle af sølv og papir, former os en fælles krop. ”Hvis jeg rækker mig på tåen, vil du så holde mit vejr”, spørger du hviskende. Og jeg […]
Derfor lægger vi dagene i ruiner: så der bliver noget tilovers til nattens. [i mørke er alle katte kælne]
Hvis ser du væk – NU – Hvis vilje føjer du så? [alt hvad der ligger i luften, må man træde på]
Jeg spænder mig ud over dig som en påstået krop; et atlas med navne du kan bladre i : ”ovenfor navlen”, ”nedenfor navlen” og så videre. Et sted undervejs findes jeg, en afblomstret evighed.
En krop under vand: At dykke og bevæge armene, et mølleslag, to mølleslag, pause, pause, stilhed. Så hovedet op for at ånde, det skingre hvin mellem svømmehallens vægge, stemmer som glødelamper. At være vand når alt omkring er land. [Præcis så voldsomt mærkes huden, når jeg rører dig med en krop af dråber, der preller […]