Du podede mig med en spy af uudklækket savn. Så ækelt i sin liderlige længsel: Efter det, du aldrig lod befrugte, men istedet lod visne. Som fugtig nedfaldsløv lagde længslen sig over et landskab af klipper, fedtsten og årstid på hæld. En gold krop af blændende hvidt. Så grusomt øde. Så vanvittig savnet.
Skarp som en Satan, kløver du verden. Med kølig beregning og hånlige analyse er din dom nådesløs: Dur´- dur´ikke! Din giftige spy ligger spredt. Foran. Bagved. Omkring og indeni, som sne på bjergkæders toppe. Forbandet koldt. Helvedes smukt. Med omhu og grusomt klarsyn spreder du din omsorg. Hungrende efter nærhed, lystrer jeg dit kald. Og med lige dele afsky og kærlighed ved jeg, at jeg må smelte. Sammen med […]
Når man mærker noget, der ikke er, men som alligevel hænger i luften, er det svært at trække vejret. Så må man i stedet trække tiden. Ud. Eller sætte fingeren. På pulsen. På tastaturet. Og skrive noget, der ikke kan skrives. Man må skabe. Noget. En fortælling, for eksempel. Et eventyr, en drøm. Et glas-kar i brændt […]
Det er bare endnu et ligegyldigt refræn. Afspillet hundrede gange før. Pladeskiven er slidt, og den ellers så charmerende knitren har sat sig fast : ”Det er bare….Det er bare…Det er bare…”. Scratsscchh! Betonet og ubetonet formulerer jeg en livets rytmik. Dag efter dag. – Christ: det holder ikke en meter. Betydningens spænding og afspænding […]