At ligge under en forhørslampe i en lillebitte celle, at mærke cellen dele sig, at mærke den blive til først en, så to, tre, ja firehundrede celler. At være i dem alle, i hver en celle, overalt. I hver celle sidder også en klovn, en lokkeklovn med en rød næse: “Stuuuur nummer“, griner den, “stur, […]
Uterligheden er gribende, se hvordan væde gennemlyser fugt, klæge baner af tårer ned af dagens hage. Hvis bare vreden var til stede, hvis bare frygtelige ord som lokkeklovn eller herrensucht blev råbt i mig, som hævn for ikke at savne. Men der lyder ikke et ord, kun beton, der genlyder af beton. Ekkoko. De her […]
Fuck nu, at nåletræerne ligner skeletter, jeg har alligevel ikke kræfter til at ændre på det, eller på det faktum, at hullerne omkring mig er uden udstrækning * * tiny tiny små onde øjne, der stirrer ingen steder fra “kuk kuk” Jeg pisser i sandet af skræk. Der ligger ingen skjult symbolik i min handling, […]
Jeg har aldrig forstået mig på din slags. Måske på grund af min form (mit trekantede køn), måske fordi det simpelthen ikke giver nogen mening at lede efter en ost, for at forklare et hul? Nok mest fordi det cirkulære ikke siger mig en skid: Det cirkulære har det med at ende op i sin […]
Sådan set ikke længere et ønske om at blive væk, men i stedet en drøm om at være noget (allerhelst dét), der mangler: en lille gnavemus i maven på dig, et sort felt på en storskærm eller. Et hul midt i spanden.
(Forsøger at skelne mellem assimilering og tilpasning. Som om – eller fordi? – der er en verden til forskel:) Godmorgen kunstige blik, godmorgen hoved og røv, halløj lille trekant, det våde øje, det vilde vest, er du lidt aksogvippe i dag, lidt markogmeje, eller er du et solskinsbadge, ”make love not peace”, min uendelige frihed, […]
Du kalder kærligheden en forurening, en forstyrrelse af den rene hensigt som i : sult og mæthed? som i: et paradis for slanger? Jeg er ikke bange for din opløsning af årsag og virkning! Vi taler som om intet er hændt, fordi intet er hændt, vi taler om begrænsning, vi taler om alt det lort, […]
Jeg vil tælle til lort, baglæns, jeg vil tælle ned til noget oprindeligt.
Du stryger mig over ryggen. Det gør du tit, når der er noget, du ikke vil sige. At jeg falder tungt og ujævnt, som din mormors falmede gardiner, for eksempel? Men du siger ingenting, du stryger bare hånden frem og tilbage og frem og tilbage, indtil min ryg rejser sig som et strygestål. Så finder […]