Cinemalistisk

by Louise Juhl Dalsgaard

Vi blev tabt et tilfældigt sted. Fandt os selv i en nedlagt biograf. Alt var illusion og intet var mere virkeligt end lærredets lysende sandhed: En ensom cowboy og timelange afskedskys i en lufthavn.

Det var rummets fylde. Der var ikke andet, end forliste drømme og instruerede længsler. Som vi greb, fordi vi ikke kunne andet. Fordi alt andet blev for virkeligt. For lyst. For ondt.

Og vi greb hinandens hænder og holdt så fast, at vi ikke længere kunne slippe. Grebet. Vi klamrede os til en fælles fortabthed. En skånsom illusion af mørke og bordeauxrød velour.

I mørke er alle katte grå.

Men vore hænder lyste som lanterner i natten. Vi var de skibbrudne, der holdt om hinandens hals for ikke at drukne. Og der – lige dér – i biografens stakåndende umulighed, sank vi sammen. Blev hinandens tyngende lod: trak kroppe til bunds og kvalte virkeligheden. Udenfor.