Louise Juhl

Det var den her mand. Alle vidste hvem han var, men ingen kendte ham. Han gik i højrøde bukser med seler og sagde sådan en lyd. Ligesom en krage, krakrakra, mens han bevægede armene op og ned. Når børnene spurgte, svarede de voksne altid det samme. At “han ikke ville forstyrres”. Det var tydeligt, at de mente, hvad de sagde. Alligevel fulgte børnene efter manden, søndag efter søndag. Forsøgte sig med baskende arme og et hviskende “kra kra kra”. En enkelt gang vendte han sig om og så på dem. Bare det – og ganske kort. Alligevel var de ikke et sekund i tvivl. Noget var lykkedes.