Louise Juhl

Det mælkefede, flødehvide, duernes kurren.
Du siger, at vi har så meget at nå. Sammen. 
Jeg svarer ja. Ostechipsene, for eksempel, der har ligget så længe i skuffen, at udløbsdatoen nærmer sig. Fede og salte, sprøde og bløde, hvad mere kan ønske sig?

Et barn, måske.

Jeg går udenfor, fanger pollen med tungen, klipper en Hortensia i bund.
Jeg kan ikke længere følge mine egne tanker, heller ikke hånden, der klipper busken eller vreden, der blotter mine tandhalse.
Say cheeeeese.