Louise Juhl

Ingen disposition i familien, heller ikke til overvægt
den grundlæggende styrke er normal
på baggrund af interview må det konkluderes
at patienten ikke er personlighedsforstyrret
patienten har selv en klar opfattelse af
at hendes gode intellektuelle evner er en begrænsning
humøret er meget vekslende
vi taler om, at man som voksen skal kunne rumme angst
vi taler om, hvordan patienten gradvist kan udfordre sine tanker
hvilket hun er noget ambivalent overfor
det hele virker lidt kaotisk for tiden
det kniber fortsat med at få spist
vi taler om, at billedet nu må vende
det er fortsat tristesse, som står i centrum for samtalen
patienten er bange for, hvad hun mister, hvis hun forlader anoreksien
vi diskuterer, hvordan hun kan blive mere rund
også følelsesmæssigt
lægge afstand til det lidt kantede
hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke kan finde ud af det
patienten beskriver selv
at hun oplever, at hendes største problem er intellektualisering
det pointeres herfra, at det nu er handling, der tæller
at der ikke er noget, der kan undskylde, at patienten ikke fortager ændringer
hun synes at være indstillet herpå
det har patienten dog været mange gange, uden at det har givet konkrete resultater
hun efterlyser flere konfrontationer
mere ærlighed
ny samtale 06.11.00 kl. 10.00
patienten er trist og opgivende, græder
jeg anbefaler hende at tage hjem til sine forældre
hun er oppustet over maven
patienten er i det hele taget i ringe forfatning rent kropsligt
blålig misfarvning omkring hænder, fødder og læber
præget af manglende ro, manglende kontakt til egen følelser
er meget talende

patienten gør sig mange forestillinger om, hvad vi andre tænker og mener
patienten fortæller, at hun er trodsig
patienten føler, at vi forlanger, at hun skal lukke af for følelser og tage på i vægt
vi medgiver, at vi har anbefalet, at patienten modere sine følelsesudbrud
konklusion: patienten har brug for en fast hånd
hun kan og skal spise almindeligt
patienten siger, at det skal være en ægte beslutning, ellers virker det ikke
vi siger, at det kan vi ikke vente på
vægten er i dag 42,7 kg – vægttab 900gr siden sidste uge
fødeindtagelsen er stærkt formindsket
patienten ringer efterfølgende og spørger, om jeg er sur

bostøtte etableret: man, ons- og fredag 8.15
de finder patienten udmattet, ked af det og træt
hun har ødemer i fødderne i en grad, så hun ikke kan have sko på
jeg siger til patienten, at hun skal have fast føde
indlæggelse på et somatisk hospital må drøftes
objektivt: varm og tør. Puls regelmæssig 45
patienten har det ikke godt, er ude af stand til at træffe selv de mindste valg
bostøtte udvides til 5 gange ugentligt
vægten er i dag 40,1 kg
jeg opfordrer patienten til at spise mere og undgå løbeture
på spørgsmålet om hun ønsker at blive rask, svarer hun ja
tilføjer dog: på egne præmisser
aktuelle vægt 37,8 kg
vægttabet skyldes fortsat mangelfuld fødeindtagelse
det besluttes, at patienten Indlægges på afd G. ved første ledige plads
patienten er hoverystende overfor vores bekymring
objektivt: kronisk medtaget, puls regelmæssig 42
patienten virker autentisk, konstruktiv og klar.

indlæggelse 04.03.02
indlæggelsesjournal:
patienten er ambitiøs, godt begavet
kan med præcise ordbilleder og dygtigt sprog dække over autentiske følelser
behandling: vægtøgning samt krav, der modvirker regression
patienten orienteres om, at hun skal spise sin mad og indenfor den fastsatte tid

siden indlæggelsen har patienten ikke evnet at spise tilstrækkeligt
vi beslutter derfor, at hun skal i seng og sondemades
baggrunden herfor er
at det vurderes for svært for patienten at spise
hun er svært somatisk påvirket
sonderernæringsplan udarbejdet
1600 ml. Nutrison Energy pr. døgn fordelt over 5 måltider
vægtøgning tilfredsstillende
almindelige måltider fra 16.05.02
sonden seponeres, men gnatter patienten det mindste med maden,
skal sonden lægges ned igen

vægtøgning 3,7 kg på 4 uger

patienten spiser nu normalt og deltager i alle interne aktiviteter på afdelingen
vi taler om patientens større evne til refleksion og modtagelighed for korrektioner

resume til sommerferieafdelingen:
28årig kvinde med diagnosen anoreksi
alle tidligere behandlingsforløb forgæves
patienten er oppegående, må deltage i rolige aktiviteter
har udvidet hviletid og skal have benene over hjertehøjde, når hun sidder
patienten er en velbegavet, humoristisk og en meget sårbar kvinde

i sommerferieafdelingen virker patienten stille og trist
og er ganske uforstående overfor manglende vægtøgning
hun opleves tiltagende anorektisk
fedter med maden og vil ikke spise de mængder, hun skal
der sendes anmodning om placering i døgninstitution til Lokalpsykiatri Centrum
patienten har udviklet sig positivt på det personlighedsmæssige niveau
men fortsat præget af stærkt anorektisk mønster
patienten gør en del modstand, når det kommer til konkret handling
mht udskrivningstidspunkt udskydes det pga manglende bosted

der afholdes socialpsykiatrisk konference den 10.10.02
herfra anbefales placering i socialpædagogisk opholdssted
den foreløbige udskrivelsesdato 28.10.02 udskydes
Århus kommune oplyser, at der pr. 01.12.02 vil være plads på XXX
der afholdes møde med socialpsykiatrien
på mødet besluttes, at patienten flytter ind på XXX, når kontrakt mellem parter er underskrevet

Udskrivningsvægt: 51,5 kg BMI: 19

opfølgende samtale 15.03.03: vægt 47,8 kg
patienten bekræfter, at denne føler sig forvirret, ensom og skamfuld

24.03.03 vægt 44, 4 kg
samtalen er præget af patientens modstand, vrede,
manglende evne til at samarbejde
det er i dag ikke muligt at finde fælles fodslag
næste samtale aftales den 11.04.03 i konferencerum 4

23.04.04 vægt 42,7 kg
Patienten giver udtryk for, at hun ikke ønsker at være på opholdssted
hun meddeler, at hun flytter tilbage i egen lejlighed
med øjeblikkelig virkning

patienten tilbydes behandlingsforløb i daghospitalet

01.08.03 :
patienten oplyser, at hun ikke ønsker at genoptage forløb i daghospitalet efter sommerferien
patienten skønnes ikke behandlingsmotiveret

16.03.06
patienten besøger afdelingen
vægt 52, 5 kg
adspurgt hvad der fik hende ind i en god udvikling
svarer hun
“hvad tror du?”