Louise Juhl

– Det kan vel ikke være anderledes, siger hun og henter brød frem, ost og pølse.

Hun skærer en skive af brødet og smører et tyndt lag smør på, kommer så tre skiver brie på én halv og sønderjysk kropølse på den anden. Hun lægger begge i madkassen, og ”forer den” med to skiver rød peberfrugt og en cherrytomat. Det er hendes eget udtryk, at fore. Det lyder rart, helt ulig ordet grøntsagstilbehør, det ved hun. Madkassen er i dyb orange og med gennemsigtigt låg. Oven på låget lægger hun pakke: en skive knækbrød med pålægschokolade fra Frellsens, pakket ind i staniol. Altid mørk chokolade, for min far mener, at lys chokolade er noget fanden har skabt.

– Kan det ikke? spørger jeg, og hun vender sig om, ser på mig, remser op:
Tjæring af tag, vedligehold af cykler, slå græs, give Gori, klippe hæk.
Så vender hun sig igen væk, pakker brød og pålæg sammen.
– Du skal ikke bekymre dig, skat, jeg ved, hvad jeg gør og hvorfor, siger hun med ryggen til og lukker lågen til køleskabet.