Louise Juhl

Det er onsdag, vi hører Johnny Cash, min krop gør ondt – sikkert bare misfortolkede signaler, vildfarne neurotransmisioner.
Musikken er så drivende banal, at den virker, det samme gælder cirka resten:
Den høje skovfyr udenfor vinduet, der minder mig om min far, grisen af marcipan, smerterne i kroppen. Det hele er jo så fucking banalt – men det virker.