Louise Juhl

Ét år får jeg en lilla undertrøje i fødselsdagsgave. Den har en rosa giraf trykt på maven, skuffelsen er enorm, men jeg smiler og lader som om. Det er jo en gave og gaver skal man tage imod med taknemlighed, det har min mor lært mig. Alle pakkerne ligger på en bakke af plast, øverst en konvolut. “Fra mor og far ,” står der, den er pyntet med klistermærker – hjerter og Dannebrog med split. Kortet er købt og med fortrykt tekst: “I dag MÅ solen skinne,” en stor bred smilende sol i baggrunden.
– Det regner ellers, bemærker min bror, men min mor lader ham ikke tale ud:
–Der er flere pakker, afbryder hun og skynder sig at række mig én. Den er hård og firkantet, et kasettebånd fra Maxell, 90 minutter. På den ene side har min far optaget Suzi Quatro, på den anden Orfeus og Eurydike af Gluck.
– Lidt for enhver smag, tilføjer han. Enhver er min far. Jeg giver ham et kys på kinden.
– Tak!
Senere tager vi på dyrefarm, der er lamaer, næsebjørne, tamme kaniner og en grillbar. Jeg bestiller pomfritter, de er bløde og bølgede som dem, man køber på frost i Brugsen, bemærker min mor. Jeg er ligeglad, for der er “fri remoulade” i en kæmpestor bøtte på disken, og selvom min mor får en bekymringsrynke i panden, øser jeg op. Fem gange bliver det til, til sidst er der ikke flere pomfritter på tallerkenen, kun remo. Jeg fylder skeen med den karrygule pasta, putter det i munden og synker, uhm. Min mor vender sig væk, jeg er gået over grænsen, det ved jeg, men det er min fødselsdag, og så må man godt.
På vej hjem i bilen leger vi Skibet er Ladet Med. Jeg vælger L og Landskab, min mor siger Louise, min far Lagkage.
– Lort, råber min bror, og jeg griner befriet og alt for højt. Min mor sukker og ser ud af vinduet, min far retter bilen op.
– Lidt for enhver smag, mumler han og har mere ret, end han aner.