Louise Juhl

Jeg er lige kommet hjem, alt for træt og lidt i stykker. Jeg spiser chickpea chips med havsalt og savner min mor – hendes fregner på håndryggen, som vist nok ikke er fregner men noget andet, der følger med alder og hænder og hud.
Jeg synes, det er svært – og lidt til – for tiden. Det har det måske altid været. Da jeg var mindre, fik jeg at vide, at der jo heller ikke var nogen, der havde lovet, at det skulle være let? Jeg kan huske, at jeg ikke forstod og tænkte, at når JEG blev stor nok, så ville jeg i hvert fald love mig selv og alle andre, at livet skulle være – om ikke let, så i hvert fald – lettere.
Jeg ved ikke, hvor stor jeg skal blive, før livet så holder, hvad jeg har lovet?