Louise Juhl

Morgenen er ikke fuglenes skyld, og fuglene ikke min. Jeg skyller kroppen og overvejer, om jeg skal spise ét eller to stykker tyggegummi til morgenmad. Forsøger at komme i tanke om præcis, hvad det var, lægen sagde sidst:
– Du er nødt til at tage dig selv alvorligt.
Tager to stykker.
Jeg spilder det meste af min tid på gulvet. Googler “riter og rugemødre”, “lyskenkramper” og “logan-brød”. Det sidste er godt i overlevelsessituationer. Brødet er energitæt og kan holde månedsvis udenfor køl. Smør, sirup, brun farin, mel, hakkede nødder og frugter. Jeg noterer mig opskriften, tager ud for at handle. Køber forårsløg, asparges på glas, stimorol chewinggum 3-pack. Tag dig selv alvorligt, hvem fanden orker det? Hælder en pose skumfiduser i kurven, ups, men selv en hval må jo op og trække luft.
Regnskoven brænder. Gletscherne smelter. Jeg fiser rundt og tæller kalorier og tygger gummi. No wonder, jeg har svært ved at tage mig selv alvorligt.