Louise Juhl

I går talte jeg med min far, det blev til lidt om alt: Om efterår og vævede tæpper og et brev fra kommunen, jeg ikke forstod. Så foreslog han, at jeg begyndte at tælle sejre fremfor for nederlag. Dét trick havde han selv benyttet i toogfirs år og kunne bryste sig af at være mangedobbelt verdensmester i disciplinen Paul D.
Jeg lovede at gøre ham forsøget efter. I går blev det til ti armstræk, en fennikelsalat og købet af en ny hue med kvast. Jeg skrev og fortalte ham om det mine tre sejre, og her til morgen havde han så svaret.
Jeg var alt for beskeden, skrev han, hvert armstræk kunne regnes for en sejr – stillingen var derfor 12-0 i mit favør.
Og så sluttede han beskeden af med den her række af emojis:
????????????
Jeg begynder at se fidusen.