Louise Juhl

Jeg åbner en mail fra Salling: man kan få 25% på alle accessories i denne weekend, skriver de, lingeri også.
– “Et unikt tilbud.”
Det ringer for mine ører, emhættens rør giver sig, det må være blæsten udenfor. Jeg kan ikke holde de lyde ud. Al den ringen, al den blæst, alle de rør. Jeg har talt med L, fortalt hende, at jeg er træt, vred også – over trætheden. Hvad fanden ligner det, der er ikke noget galt, jeg fejler ingenting? Myoser måske, et mindre muskulært traume, ingen grund til panik. Alligevel alle de her spørgsmål: hvorfor og hvad og hvornår og hvordan. Retningsløse og debile, rundt og rundt og rundt, fordi? Hvis det var månen, kunne jeg undskylde den med tyngdekraften, men jeg er bare mig – tung i al almindelighed.
Så sætter jeg mig og skriver lister: købe torskeryg, spidskål, kaffefløde og citron. Tømme opvaskemaskine, afkalke bruseniche. Læse 50 sider i den norske bog!Det sidste får et udråbstegn, det er åbenbart vigtigt. Narrativets tyngde fremfor tankernes vægtløshed. Jeg vejer ellers 55,5 kilo. Jeg har levet i 16790 dage. Der er kun 49 til jul. Jeg ønsker mig en midnatsgrøn stola, en kugleramme i sten og en klode, jeg kan kredse om.