Louise Juhl

Så bruger jeg en hel formiddag på ting, jeg ikke skal, en gammel TV udsendelse fra 97, for eksempel, som jeg ikke kan få lov at uploade, fordi den hedder noget forkert til efternavn, og hunden kaster op, jeg tørrer efter, og spiser en pose chips, fordi jeg ikke fik noget morgenmad (flot!), så går jeg, det gør jeg altid, når jeg ikke ved hvad ellers, så går jeg, ned ad Adelgade i Skanderborg, vejret er sådan sol og regn, sol og regn, det samme er jeg, jeg kan virkelig ikke finde ud af, at være sådan én, der går en tur på strøget i Skanderborg, det føles akavet, jeg er utilpas, men så i vinduet ved Profil Optik, hænger der en kæmpestor plakat med en kvinde, “Pernille, optiker” står der med store bogstaver nedenunder, vildt nok alligevel, sådan at hænge i storformat med navn og titel, hvis det var mig, der hang der, skulle der stå: “Louise, kronisk grådlabil,” eller måske bare “Louise” det er mere end rigeligt at overkomme at være mig selv, at gå en tur ned ad gaden med et ansigt på, at læne mig op af regnen uden at falde.