Louise Juhl

I går gav jeg mit fingeraftryk til en dame ved kommunen, for at få fornyet mit pas. I dag skrev jeg så under på, at jeg var mig. Jeg skulle have udleveret en journal, men havde glemt mit gule sygesikringskort. I mangel af bedre foreslog jeg en seddel med ordlyden: “Jeg lover, at jeg er mig” – underskrevet Louise Juhl Dalsgaard.

Det var tilsyneladende ok.

Nu sidder jeg så og læser i den her “seneste” journal. Læser hvordan jeg tager mig ud, hverken i min eller sygehusets, men en tredjeparts optik, og det er efterhånden svært ikke at blive svimmel: Hvem er “jeg”, hvad er jeg, og hvorfor er jeg den, jeg er.

Så er det godt at vide, at der findes et fingeraftryk hos kommunen, og en underskrift i en klinik på Trøjborg, der begge beviser, at jeg findes, og at dét jeg, der findes, er mig.