Louise Juhl

Facebook minder mig om, at jeg har fødselsdag i morgen, hurrahurra. Jeg har selv købt mine gaver: en mikrofon, et sæt hæklede grydelapper og tre flasker blandet vermouth. Jeg har inviteret min hund og min mand og besluttet, at vi skal spille kriblekryds. Ord som ‘hundeøjneløgne’ og ‘pelskelighed’ skal tælle dobbelt. Jeg planlægger også en dukkert i havet. Det er et år siden, jeg gjorde det sidst, dengang var det skide koldt, det bliver det sikkert også i år.
–Så ved man da, at man er i live, sagde min far engang. Det var ikke i forbindelse med en dukkert, men fordi han var kommet til at lukke bilens bagklap om sine specialslebne briller. Jeg husker det endnu: hans ansigtsudtryk. Lyden af glas, der blev knust. Det er i den slags øjeblikke, man bliver mindet om, at hvert Nu tæller.
Jeg fylder syvogfyrre. Det er først i morgen, men jeg er ikke i tvivl. De fleste dage knaser som glas, der bliver knust, og vandet er for det meste koldt, men jeg elsker det alligevel, det satans liv.