Louise Juhl

Vi flyttede hjemmefra og ind på et værelse med lavt lysindfald og en bruser, der kun fungerede sporadisk. Kørte i Ikea og købte plakater med Poul Pava og en uægte Míro. Gik så videre til næste afdeling, fandt riflede glas, tallerkener i to størrelser og en bestikskuffe med separate rum til gafler, knive, skeer – og et stort til alt resten. 
Med hjemmefra havde vi en stol med falmet betræk og et tobaksbord på hjul, som vores forældre forsikrede os om, sagtens kunne fungere som både spise- og sofabord. ‘Bare til en start’.

Den første morgen i det nye hjem, var følelsen af frihed enorm. Vi spiste knækbrød i sengen, lod opvasken stå og fyrede med vilje for fuglene. Men snart blev følelsen af frihed afløst af bekymring: Der kom kalkaflejringer i køkkenvasken og karkluden begyndte at lugte surt. Vi nævnte det ikke for nogen, vi skulle jo nødig fremstå uselvstændige, men ringede hjem og spurgte til det med kalk i vasken. Fik en lang forklaring om at gnide overfladen med overskårne citroner og lade det sidde en time, før vi skyllede efter.  

Vi indrettede os, som vi nu kunne med begrænset plads og økonomi. Det var jo bare midlertidigt, om lidt skulle vi videre, med rygsæk ud i verden eller på uni for at læse. Men det midlertidige viste sig at trække ud. Lejekontrakten blev forlænget med først ét år og så ét år mere, og vi droppede rygsækrejsen p.g.a. en en følsom ankel. Bruseren forblev et bøvl. 

Til fødselsdag inviterede vi venner og familie, et umage mix af dengang og nu. Gæsterne viste sig dog at komme overraskende godt ud af det med hinanden: Løbeveninden havde forbindelser til en brors bedste ven og alle var enige om at elske Fleetwood Mac. Selv sad vi et sted midt i det hele og følte os som publikum til vores egen forestilling: lettede over succesen men samtidig skuffet over at næsten at være til overs. 
Næste morgen morgen vågnede vi til bløde chips og ølsjatter, smed det hele i en sort plastiksæk og videre ud i en container. Gik så tilbage i kælderværelset og så på gaverne – Kunderas ’Tilværelsens ulidelige lethed’ og et gavekort til Jysk Sengetøjslager. Vi savnede et øjeblik gårdsdagens gæster og den gode stemning, men mest af alt nød vi, at det var overstået.